Den oprindelige Labrador Retriever kom fra Newfoundland øen, som nu er en del af Newfoundland og Labrador i Canada. Labrador Retrieveren fremkom over tid med udgangspunkt i St. Jo
hn’s Water Dog (som også er en forfader til Newfoundlænderen og opkaldt efter øens hovedstad St. John), som fremkom ved ad-hoc avling af de tidligere nybyggere i det femtende århundreder.
To hunderacer blev frembragt i avlsarbejdet med udgangspunkt i St. John’s Water Dog. En større hund, som blev brugt til at bære (den større hund blev som nævnt senere til den store og venlige Newfoundlænder, som muligvis er resultatet af en krydsning med Mastiffs, medbragt af portugisiske fiskere) og en mindre kortpelset retriever, som blev brugt til at hente fiskenet i havet og er forløberen til den Labrador Retriever, som vi kender i dag. Navnet Labrador fik de først efter at være bragt til England i løbet af 1800 tallet.
Disse mindre St. Johns Waterdogs havde typisk hvidt bryst, poter og snude, også kaldet tuxedo aftegninger. Der ses på nutidens retriever ofte en hvid plet (meddalion) på brystet af labradors, eller blot enkelte hvide hår på bryst eller poter.
Et antal labradors blev hjembragt til England af fiskere - mere præcist Poole området i det tidlige 19. århundrede, hvor de hurtigt blev populære til flere af de engelske jagtdecipliner på fuglevildt - ikke mindst til apportering.
I England blev de senere renavlede som apporterende hunde og der gik vældig sport, godsejerne imellem, i at have de bedste apportører. Der var stor prestige i at kunne fremvise godt hundearbejde for sine jagtgæster og de gode Labrador Retrievere var i høj kurs.
Den 1. og 2. jarl af Malmesbury, avlede labradors til andejagt på deres ejendom og d. 5. og 6. Dukes af Buccleuch og den yngste søn Lord George William Montagu-Douglas-Scott var meget systematiske i avlsudviklingen af det vi i dag kalder den moderne labrador race i det 19. århundrede. Hundene Avon (Buccleuch Avon) og Ned, som af Malmesbury blev foræret til Herugen af Buccleuchs avlprogram i 1880'erne opfattes i dag som forfædrene til labradoren.
Det fortælles, at Jarlen af Malmesbury så en St. Johns Dog i aktion fra en fiskerbåd på Newfoundland, og øjeblikkeligt fik arrangeret, at nogle af disse hunde blev ført til England. Disse forfædre imponerede Jarlen med deres evener og egenskaber til at apportere alt i vandet og på kysten, så han efterfølgnede vigede hele hans kennel til videreudviklingen og etablering af racen.
I 1904 blev racen anerkendt som selvstændig race i den engelske kennelklub. Omtrent samtidig begyndte man at afholde markprøver hvor også labrador deltog. Ret hurtigt viste denne race sig at dominere på markprøverne og i mellemkrigsårene etablerede Labrador Retrieveren sig som en særdeles kompetent apportør på markprøverne og på jagterne i England. Den første labrador blev registreret i Danmark i 1949.
Øen Newfoundland i Canada er på 11.390 km2, og er dermed verdens 15. største ø. Øens søer og dens fiskerbanker har været omdrejningspunktet for øens økonomi primært ved fiskeri.
Labrador er iøvrigt et af de ældste europæiske navne i Canada. Regionen fik sit navn til ære for den portugisiske opdagelsesrejsende João Fernandes Lavrador, som sammen med Pedro de Barcelos så landet i 1499.
Ser man på et kort over øen New Foundland, vil man hurtigt opdage, at øen rummer utroligt mange søer (ponds). Disse "ponds" er ofte navngivet af den første der fandt dem eller de tidligste ejere - da labradorens forfædre var fremavlet til netop at apportere fra disse "ponds" og fra kysterne, har vi valgt at opkalde Luna's hvalpe efter disse (navnene fremgår under fanen "hvalpene).
Se blot kortet her:
http://maps.google.dk/maps?q=newfoundland&hl=da&ll=49.109838,-56.140137&spn=6.538021,8.02002&sll=53.337433,6.866455&sspn=5.964693,8.02002&hq=newfoundland&t=m&z=7
Her kan I finde yderligere oplysninger:
til http://dogsuniverse.dk/hunderacer/labrador-retriever/
